onsdag den 30. december 2009

Notat om økonomiske incitamenter

USA's budgetproblemer som følge af fradragsberettigede, arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringers incitament til overforbrug burde mane til eftertanke hos den danske regering, der har indført det samme her. Når man nu snakker så meget om finanserne. Det er dog et tiltag, der gavner den øvre middelklasse, så lad os se, om Thorning bliver ved med at insistere på at fjerne fradraget, når der engang bliver valg. Kald mig bare kynisk.

Og så er der også det med det klassedelte samfund, hvis man går op i sådan noget.

Yemen

Citizen har været der, men lad mig tilføje, at den rette strategi mod al-Qaeda i Yemen må være at invadere og besætte landet for at trække en masse jihadi til, der som i tidligere tilfælde nok vil sprænge så mange tilfældige yemenitter i luften som del af borgerkrigen mellem den saudi-støttede regering og de iransk-støttede shi'a-muslimske zaidi oprørere, at al-Qaeda også mister al støtte her.

Det vil selvfølgelig være en komplet katastrofe for Yemen, men altså - al-Qaeda!

mandag den 28. december 2009

Korporatisme på iransk

Glædelig bagjul. Via Sully er her en ret god artikel om Irans Revolutionære Garde og om, hvordan garden og det iranske samfund har ændret hinanden. Ingen anelse om hvordan det hele ender. Khameini og den nye magtkerne vil næppe forføje sig som shahen i sin tid, så hvad så?

torsdag den 24. december 2009

Græsk gæld

Det er rigtig spændende at læse om Grækenlands problemer i euroen og om, hvorvidt græske statsobligationer godtages som sikker kapital af den europæiske centralbank. Det her, dog, om nedgraderingen af græsk gæld:
The move means Greek debt is one step closer to being cut off from eligibility as ECB collateral, since Moody’s have put the rating on negative outlook, which means they consider a further downgrade more likely than an upgrade over the next twelve to eighteen months, while the ECB are scheduled to revert to the pre-crisis criteria of only accepting Sovereign Bonds which retain at least one A- from one of the main ratings agencies as collateral for lending.
...Det er fuldstændigt tosset at give ratingfirmaerne så stor en magt. De tre store (Moody's, S&P og Fitch) bestemmer simpelthen nu, om Grækenland er noget værd. De samme firmaer, der mere eller mindre med vilje kom så galt afsted med boliglåns-CDO'er og har fået en del søgsmål på halsen af samme grund. Basel II igen-igen.

Det er nok det, der er det mest frustrerende ved det hele: At det hele drejer sig om brandslukning i stedet for forebyggelse.

søndag den 20. december 2009

. . .

Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige til det her, ud over at det forklarer hvorfor Irland endte som det gjorde, samt at det er glædeligt, at der er så meget pres på skattelyene, at kapitalfondene vil væk. Men Den Keltiske Tiger er efterhånden lidt af et skattely selv.
The Irish government has passed legislation to make it easier for hedge funds based in the Cayman Islands and other tax havens to move to Dublin.

Når jeg ikke føler mig som en amerikaner

F.eks. når den normalt strålende Frank Rich gør Tiger Woods', John Edwards' og Eliot Spitzers utroskab til syndefald på lige fod med Enron-skandalen, ratingfirmaernes bedragerier og løgnene op til Irak-krigen. Man er vel en dekadent europæer.

Der er ingen konsensus om klimaforandringerne

Jf. klimaforsker på Berlingskes forside:



Der opfordres også til at følge hendes twitterfeed og se hendes facebookprofil.

torsdag den 17. december 2009

Apropos Blair

Jeg læser det her:
The real problem is the double-standards of pretty much everyone involved in international relations. We don’t want to upset democratic governments, particularly if they are a key ally in an unstable region, even if they do violate the principles of international law. (...) This is not just about democracies, though; we have had plenty of allies over the past few decades who did nasty things to their own people, and at the time we didn’t want to upset them either (think Saddam Hussein, although there are plenty of others). (...)

Yet, this was the whole point of the modern concept of universal jurisdiction: to stop governments breaching what were, after the second world war, regarded as univeral moral truths, encoded in the Geneva convention.

Og tænker, at det var et af argumenterne for Irakkrigen dengang, og ikke mindst en af Blairs: At man ikke længere skulle tolerere en verden, hvor diktatorer kunne slippe afsted med folkemord, bare fordi de var ved magten i deres eget land. En ny verdensorden. Og her er vi så.

Hvis de virkelig vil tillade i Pakistan, at Musharraf og Zardari kan retsforfølges for korruption, så bliver USA nærmest nødt til at tilbyde dem asyl, da de begge er eller har været USAs politiske spydspids i pakistansk politik. Ellers vil det blandt den politiske elite blive set som dybt illoyalt, og USA vil få svært ved finde andre troværdige spydspidser. Men kønt bliver det ikke.

Hvordan det er

Kenneth Macdonald, så sent som i 2008 statsadvokat for England og Wales, om Blair:
Hindsight is a great temptress. But we needn’t trouble her on the way to a confident conclusion that Mr Blair’s fundamental flaw was his sycophancy towards power. Perhaps this seems odd in a man who drank so much of that mind-altering brew at home. But Washington turned his head and he couldn’t resist the stage or the glamour that it gave him.
Dette kunne lige så godt være skrevet om Fogh, og næppe illustreres mere klart end Foghs lettere vanvittige hyldest til Bush på ranchen i Crawford, Texas. Tillad mig at hylde Dem, mv.

Så lad os dvæle et øjeblik ved de to menneskers forskellige skæbner: Den ene står foran en undersøgelseskommission, den anden er talsmand for verdens mægtigste militæralliance.

Blair var endda tæt på at blive EU's præsident. Kun et par uger adskilte hans kandidatur fra hans indrømmelser om, at han ville have invaderet Irak alligevel, masseødelæggelsesvåben eller ej.

Hvorfor er den ene i fedtefadet og den anden dagens helt i skysovs? Det var vel, at Foghs mindre internationale statur samt danskernes accept af krig mod muslimer (særligt efter Muhammedkrisen) gjorde, at han undslap al kontrovers og undersøgelser, og med statsdiplomatiets hjælp kunne pleje omgang og karriere med de rige og mægtige i ro og fred. Under radaren, kan man sige.

Det er dog kun et spørgsmål om størrelse, og nok også held, for i grunden er der ingen forskel på de to. Det er egentligt uretfærdigt. Men sådan er det.

Nullerne



...ånden fra dette årti. Via.

søndag den 13. december 2009

Ingen overvågning, tak

Jeg har ikke noget til overs for aktivisterne. Melodramatiske, selvforherligende narcissister, der af gode grunde har mistet så megen sympati blandt folk, at de skader de sager, de slås for. At nogle af de sortklædte kan lide vold, og nogle ikke kan, er kun grund til, at pacifisterne organiserer sig lidt bedre, så de nemmere kan disassociere sig fra de mindre heldige elementer - men se, om det sker; man er vel anarkist. Men en masse opmærksomhed på at forestille et alternativ til det nuværende samfund får man alligevel.

Men det her:
Mediefolk bliver behandlet hårdhændet af politiet, som forhindrer dem i at gøre deres arbejde under klimatopmøde-demonstrationerne.

Sådan lyder det fra fotografer og journalister fra både tv og dagblade, efter at de har forsøgt at dække masseanholdelserne i går og i dag.

»De er unødvendigt voldsomme, når de smider os væk. Derudover virker det ofte som om, at de simpelthen ikke ønsker, at vi er der, og vil have os længere væk, end det er nødvendigt«, siger fotograf Mads Nissen, Berlingske Tidende. 

Det er noget rigtigt møg. Når fotografer og journalister ligefrem bliver chikaneret af politiet, så er vi ude på et gevaldigt skråplan, og det må og skal kvæles i sin krybbe.

Og ja - jeg mener, at en del af skylden er aktivisternes, hvis barnlige opførsel og ikke mindst elendige kommunikation om samme har åbnet døren på vid gab for udbredt tolerance af en politistats metoder: Mange nyder at se uopdragne, selvoptagede teenagere få smæk. Men det er ligegyldigt: Er der en retsstat tilstede? Er der en politidirektør, der måske kan indskærpe lidt respekt for konceptet "det åbne, demokratiske samfund" blandt politiets rækker?

Det viser også, hvorfor jeg ikke deler flertallets tillid til staten mht. overvågning: Staten vil sandelig ikke selv overvåges. Det misforhold burde sige alt: Ville du være tryg ved et forhold, hvor din kæreste må læse dine sms'er og emails, men du ikke må læse hendes? Nej, vel? At det kan have ophav i autoriteternes forståelige ønske om fred fra folks irriterende, generende og tit chikanerende opførsel betyder ikke noget, hvis skidtet får lov til at udvikle sig. Jf. gammel forskning om sociale roller graviterer voldsmonopolet helt af sig selv mod autokratiske metoder, og politiet burde se sig selv i spejlet og overveje, om ikke de efterhånden selv er blevet lidt radikaliserede.

lørdag den 12. december 2009

Om straftold, fra hoften

Den generelle modvilje mod protektionisme, selv når protektionisme er berettiget, skaber et internationalt handelsklima, hvor der konkurreres på indirekte statsstøtte til virksomheder for at sikre markedsdominans, eller simpelthen arbejdspladser. Det rationelle ville være at indrette sit eget land således, at man kun, hvor det var nødvendigt, greb ind i markedskræfterne - for at håndhæve forbrugerbeskyttelse, brancestandarder og fri konkurrence - og ellers sørgede for straftold mod de udenlandske industrier, der fik statsstøtte eller andre fordele.

Men sådan leger vi ikke. Derfor er en konsekvens af - ikke frihandel i sig selv - men liberalismens ideologi, der underbygger fokus på frihandel, at erhvervslivet har set sin reelle skattebyrde falde voldsomt, foruden at man har tolereret skattely og givet statsstøtte på forskellige, udspekulerede måder.

Jeg synes, at denne historie, om svindel for 5 mia. € med EU's emissionshandelsordning for drivhusgasser, fortjener lidt mere opmærksomhed. 
In announcing its investigations into the pan-European racket, Europol, Europe's criminal intelligence agency, said that as much as 90 percent of the entire market volume on emissions exchanges was caused by fraudulent activity, undermining the very viability of the ETS just as the EU is touting a similar scheme for the rest of the world.
Systemet er unødigt kompliceret og vidt åbent for misbrug. Det er meget nemmere simpelthen at lægge en afgift på udslip af drivhusgasser, alt inkl. Men det kan ikke lade sig gøre, fordi det ville skade den nationale konkurrenceevne. EU kan jo ikke sætte et fælles afgiftniveau.

Men man ville sagtens kunne selv - så længe man kunne lægge en kompenserende straftold på udenlandske varer uden en tilsvarende afgift. Hvis en klimaprotektionisme blev brugt ærligt, og ikke blot som netop skjult almindelig protektionisme, ville man faktisk stå med et meget stærkt våben til at påvirke andre lande med. Men sådan leger vi ikke, og slet ikke inden for EU.

Kortere Poul Høi

2+2 = 5 eller 2+3 = 4
Da påstande kan vise sig at være forkerte (f.eks. Irak havde masseødelæggelsesvåben, mennesket er skyld i varmere klima), bør man argumentere ud fra moral og ikke empiri (det var godt i sig selv at invadere Irak, det er godt i sig selv ikke at frådse og forurene).

søndag den 6. december 2009

Klimaskandale

Hende her tjener tydeligvis rigtig mange penge for at vildlede befolkningen om kuldioxids drivhuseffekt. Det er i hvert fald ikke noget forsøg, som en email ikke kan tilbagevise.

---

Har ikke noget at udsætte på det her.
Lige nu siger miljøaktivisterne og politikerne, at vi ikke må miste håbet. Men faren ved den tilgang er, at der vil udbryde panik om 10-20 år, når vi opdager at vores løsninger ikke duede. Og så vil vi se nogle meget ubehagelige politiske reaktioner på problemer som fx klimaflygtninge.
Jep. Man skulle tro, at DF af den grund alene gerne vil stoppe klimaforandringerne.

torsdag den 3. december 2009

1.000

Dette er indlæg nr. et tusinde på denne blog, ifølge tallene til højre. Yay!



Til at fejre dette fine, runde tal er her en artikel i FT om euroens problemer med rentespændet mellem Tyskland og Grækenlands statsobligationer. Party on!

onsdag den 2. december 2009

Apropos klimaet

Videnskaben er egentlig ligetil: Kuldioxid er en drivhusgas (det er den altså), der er mere kuldioxid end før, ergo varmere klima. Jeg tror, at en af grundene til, at der er så mange skeptikere ift. menneskeskabt global opvarmning, er, at der ikke rigtig er nogen plan, kun panik. "Byg en masse vindmøller", siger man, uden at tage stilling til ustabilitet, pris og placering. Det er ikke en plan, det er noget rod, og når folk bliver fortalt, at de skal sige ja til hvad som helst, for ellers dør vi alle, så begynder det meget at ligne situationer som finanskrisens begyndelse og optakten til Irakkrigen, blandt andre. Der er kommet meget lort igennem på at skræmme folk fra vid og sans uden at sige noget særligt om, hvad det egentlig er, man har tænkt sig - det lugter som en lunte.

Jeg kunne godt tænke mig at se en komplet plan, og meget specifik mht. energinettet. Gore har vist prøvet, jeg må vel hellere læse den, men jeg er...skeptisk.

tirsdag den 1. december 2009

Signal

Obama siger, at han vil begynde at trække styrkerne ud i 2011.

Det virker umiddelbart som noget, der skal få venstrefløjen til valgboksen i november 2012, og intet andet. Det er både for langt væk og lidt tilfældigt sat, hvis man altså ikke har præsidentvalget i tankerne. Hvorfor tre år? Hvorfor ikke fem, eller to? Talibberne mv. vil stadig være der, og den afghanske regering vil stadig være møgkorrupt; de grundlæggende forhold vil tage årtier at ændre. Så hvad kan det ellers være? En kortvarig eskalering for at redde ansigt (vi prøvede da!), når man efterfølgende tager retræten?

I hvert fald tror jeg, at canadierne og europæerne vil gribe dette med kyshånd og efterlade USA alene i rodet til den tid. Det passer i hvert fald fint med Canada og Hollands planer. Så denne plan, som jeg ærligt ikke tror er andet end valgflæsk, kan der blive kød på. Fjerne signaler og store overskrifter tager betydning, når der ikke er indbyrdes samråd.

Nå ja

På trods af al snakken om Churchill Mod Hitler, så kommer det ikke på tale at emulere 2. Verdenskrigs høje skatterater. Og slet ikke tvungen militærtjeneste. Folkets kampvilje er åbenbart ikke stærk nok til at få politikerne til at foreslå sådan noget. Politikerne kan kun begræde folkets svaghed.

Det sker i dag

Irak: Veto mod valglov, pga. underrepræsentation af denne og denne folkegruppe. Libanonisering, ingen vil risikere en folketælling. Og Kirkuk igen-igen, der bare får lov at ligge og syde. Amerikanerne er faktisk på vej ud, så vinduet, hvor Kirkuk kunne løses ved amerikansk pres, er ved at være lukket.

Pakistan: Det går faktisk godt med hærens krig mod talibberne. Vi får se hvad vinteren bringer, men det ser lovende ud. Imens er Zardari på ud og Sharif på vej ind.

EU: Blair blev ikke el presidente. Der gik vi glip af en stor personlighed. Ikke til at vide hvad parlamentet gør med sin nyvundne magt.

Iran leger med ilden. Idioter. På den anden side ville et israelsk angreb hjælpe højrefløjen i den indre strid.

USA eskalerer i Afghanistan. Imens er venstrefløjen deprimeret over de få fremskridt. Der er altid tendens til, at en regering mister popularitet over tid, men i USA går det meget hurtigere pga. det dysfunktionelle parlament. Republikanerne er stadig kolossalt upopulære, selv om tilliden til demokraterne falder.

Emiraterne: Dubai vil ikke redde et statsejet, falleret byggeselskabs kreditorer. Verden skælver en anelse ved denne tossede tanke. Er vist mest en strid mellem de herskende familier i hhv. Dubai og Abu Dhabi. Findes der et ord for en styreform, hvor det er et par familier, adelige eller ej, der sidder på det hele?

Hvad sker der i Kina?

tirsdag den 24. november 2009

Problemets kerne

Lene Espersen har tillid til bankerne

»Set i lyset af det sidste års store finansielle krise har jeg en klar forventning om, at den finansielle sektor opfører sig ansvarligt – også i forhold til bonusordninger for såvel ledelsen som medarbejderne«, skriver Lene Espersen i en mail til politiken.dk.


For guds skyld. Det er ikke bonusserne; de er mest et problem for aktieholderne; det er holdningen.

søndag den 22. november 2009

Dagens slet skjulte anklage om særbehandling

Fra CBS's Finn Østrup:
Det virker højst besynderligt, at beslutningen om at tildele lån til Danske Bank blev truffet på ca. en måned, mens andre banker har måttet vente over et halvt år på et svar.
Særbehandling som en konsekvens af, at Danske er for stor til at gå under.

Hvis man skal skrue endnu mere op: Det er på høje tid, at vi får noget lovgivning om bidrag til politiske kampagner her i Danmark. Også mht. LO's stunt.

Carter og Palin

Jimmy Carter gav sin mest berømte tale i 1979, 'Malaise-talen'. På ryggen af den anden oliekrise beskrev han USA som en nation, der led af politisk fremmedgørelse og stigende klasseskel.
What you see too often in Washington and elsewhere around the country is a system of government that seems incapable of action. You see a Congress twisted and pulled in every direction by hundreds of well-financed and powerful special interests. You see every extreme position defended to the last vote, almost to the last breath by one unyielding group or another. You often see a balanced and a fair approach that demands sacrifice, a little sacrifice from everyone, abandoned like an orphan without support and without friends.
Det er kun blevet værre siden da. Det er ikke bare, at der er langt fra Butte, Montana til Washington D.C., men at de rige er blevet rigere, de fattige er blevet fattigere, den politiske elite er blevet endnu mere korrupt og selvomsluttet - i både økonomisk og moralsk forstand - og at lovgivningsprocessen er blevet stadigt mere absurd og umulig.

Obama lovede forandring, men det halter med både vilje og formåen. I mellemtiden daler lønningerne, og arbejdsløsheden er kommet over 10%. Samtidig skovler de banker, der skabte krisen og blev reddet af skatteydernes penge og garantier, flere penge ind end nogensinde, og tilmed med flere penge i farezonen end nogensinde.

Og her er Palin: Et symbol på narcissime, dumhed og smålighed, men også en protest mod establissementet. Hun er Pia Kjærsgaard i tiende; Huckabee er en statsmand i sammenligning. Og hun er meget populær.

Jeg tror, at hun er for selvglad til ikke at ville lege præsident, og jeg antyder, at hun kunne gå hen og vinde, efterhånden som begivenhederne overvælder den alt for forsigtige Obama og gør grin med hans løfter og det håb, han tændte. Jeg tror det ikke, fordi hun har for meget mod sig: Hun siger for mange dumme ting, hun lyver for meget, og frem for alt er der for mange, der ikke kan udstå hende - særligt medkvinder.

Men hun kommer ikke ud af det blå: Det, Carter beskrev, var ophav til Glistrup i 70'erne og Fremskrittspartiet i Norge i dag. Jeg kommer også til at tænke på kommentarsektionerne i etablerede aviser, hvor næsten alle kommentarer er fyldt med foragt for skribenten, nærmest had. Som var det et desperat forsøg at komme til orde på - bare at angribe de etablerede. Palin er således et ekstremt symptom på fremmedgørelse.

Det er et stort problem for resten af verden, når verdens mægtigste land er så dysfunktionelt. Vi kan ikke vente, at de får styr på finanssektoren lige foreløbigt, når bankerne ligefrem ejer kongressen; at militæret og efterretningstjenesterne bliver tæmmet med det samme; eller at der bliver gjort noget ved underskuddet, selv når det begynder at gå fremad igen.

tirsdag den 17. november 2009

Jeg tror du har fat i noget

David Milibands ministerie, om flere bosættelser:
Expanding settlements on occupied land in East Jerusalem makes that [peace] deal much harder.
Jep.

søndag den 15. november 2009

Decideret Ensidet

Historien om Israel og Palæstina er en, hvor Israel gør det, Israel vil, og palæstinenserne skiftevis forhandler og skyder, uden at der kommer noget ud af det. At Abbas ikke stiller op næste gang er ligegyldigt: Israel vil stadig gøre det, Israel vil - særligt tydeligt nu, hvor Obamas ultimatum om stop for bosættelserne blev afsløret som bluff af Netanyahu. Når man ikke straffer barnet for at bryde reglerne, får man et uopdragent barn.

Men nu er der snak om en ensidig erklæring af en palæstinensisk stat. Det er slet ikke tosset, for det ville tvinge andre til at vælge side, inkl. USA. Så for en gangs skyld ville den palæstinensiske ledelse faktisk være en politisk aktør. En, der handler, i stedet for en, der bare reagerer. Mange kræfter er nok sat ind for at forhindre, at folk bliver tvunget til at tage stilling til bosættelserne, som er en decideret ensidet sag. Lidt, som da Lincoln med The Emancipation Proclamation fik Den Amerikanske Borgerkrig til at handle om slaveri, hvilket gjorde det noget sværere for udlandet at støtte Sydstaterne.

Til de interesserede

China Hand har skrevet en glimragende artikel om Indien og Kina og de stormfulde højder. Det har været underrapporteret i vestlige medier, men USA's aftale med Indien fra 2006 om samarbejde om atomkraft mv. gav arbejdet med ikke-spredning en skalle lige i integriteten. Jeg tænker her på Iran, der er omgivet af mere eller mindre fjendtlige atommagter, som har skidt højt og helligt på ikke-sprednings-traktaten og ikke er blevet straffet, tværtimod. Det er og bliver min holdning, at Iran sandsynligvis prøver at skaffe sig atomvåben, eller balancere på kanten af muligheden for samme, af fuldstændigt rationelle grunde, selv om der stadig ikke kan bevises en dyt. En aftale med De Fem må forudsætte, at Iran kan stole på USA, og det ligger det så endnu lidt tungere med.

Flot, Bush! Nuvel, en ny præsident er ved magten i USA, og denne ser ud til reelt at prioritere ikke-spredning over smålige magtspil og muslimbaskeri. Men det er skidt for verden, at USA i den grad svinger fra det ene udenrigspolitiske ståsted til det andet, alt efter den amerikanske økonomi og dennes indflydelse på vælgerne. Jo: Som i USSR var der også udsving i amerikansk udenrigspolitik under Den Kolde Krig (bl.a. da de neokonservative viste deres grimme fjæs under Reagans første periode, inden han af oprigtig bekymring for atomkrig besindede sig og satte sig ned med Gorbatjov), men i det store og hele fulgte de amerikanske præsidenter en lige linie i udenrigspolitikken fra 1947 til 1989. Til at regne med, også i kynisk forstand.

Men læs artiklen, om Nepal, Dalai Lama, Tibet, Pakistan, og noget om ikke at vikle sig ind i en landkrig i Asien, tror jeg.

tirsdag den 10. november 2009

Virksomhedskulturelt

Regnskabsskandale på Danmarks erhvervsuniversitet, med den tidligere rektor som synderen.

Det var alt.

lørdag den 7. november 2009

20 år

Længere tog det ikke, fra:



Til Tom Jensen i Berlingske i dag:

Hurra for overvågningen - vi kan ikke leve uden

Læs endelig hele indlægget - en kortere Tom Jensen ville være: Overvågning er velsignet, fordi man kan se optagelser af forbrydelser, efter de er sket. Og i øvrigt er det for sent, så vi kan lige så godt lukke øjnene og nyde det.

Man skulle tro, at det var et anslag af sarkasme at skrive det indlæg på 20-året for Murens fald, men nej. Sådan er det jo i dag, for jeg er ikke sikker på, at folkene i klippet ovenfor fik åbnet grænsen ved rationelt at begrunde og dokumentere en gavnlig virkning over for grænsevagterne.

En ting til: Det virker, som om man siden Murens fald overalt i verden har bevæget sig mod en fælles model af et kapitalistisk overvågningssamfund. Historiens endeligt?

fredag den 6. november 2009

Musik



Han er blevet tyndhåret.

Forresten, om hash

Lovliggørelse af hashbrug og -produktion har to mål: At afkriminalisere stofbrugerne og fjerne det sorte marked for stoffer, som mennesker af skidt karakter lever højt på.

Lige nu er der - så vidt jeg ved - ikke et eneste land, hvor produktion og distribution af hash "i rekreativt øjemed" er lovligt. Og det er faktisk der, man skal hen, hvis man vil fjerne det sorte marked for stoffer.

Det, man tit hører, er at afkriminalisering vil trække tæppet væk under banderne. Men man skal faktisk gå videre og lovliggøre det helt, ellers kommer man ikke så langt mht. kriminalitet.

Det ville nok være et problem ift. nabolande. Men så kan de jo bare følge med udviklingen.

Frihed skal begrundes?

Dagens citat, fra Berlingske. om fri hash:
Tilbage står derfor alene en sund politisk lyst til mindre forbud og mere frihed, men denne frihed skal altid være rationelt begrundet og dokumenteret, hvilket her ikke er tilfældet – og som derfor bliver tom signalpolitik, der beviseligt gør mere skade end gavn.
Skidt med, at Berlingske ikke kan fremvise et eksempel på, at lovliggørelse af hash "gør mere skade end gavn". At der lukkes hashbutikker i Holland beviser ikke, at de facto lovliggørelse har været skadeligt - kun at nogle mener, at det er. Og skidt med, at Portugal har rigtigt gode erfaringer med lovliggørelse - de jure - og således er gået længere end Holland, der blot har en praksis om ikke at håndhæve visse love.

Skidt med det. Det er det her:
denne frihed skal altid være rationelt begrundet og dokumenteret
Ifølge Berlingske skal frihed begrundes og være dokumenteret gavnlig - det sidste ord manglede vel. Er det om noget ikke at vende sagen på hovedet? Er det ikke forbud, der skal begrundes rationelt og være dokumenteret gavnligt? Er det ikke udgangspunktet, at staten skal holde nallerne væk fra folks liv, med mindre den har en god grund?

Men sådan tænker man i dag.

torsdag den 5. november 2009

Varmestuer og juledekorationer

Kom til at læse Punditokraterne, faldt over det her indlæg af Torben Mark Pedersen fra Liberal Alliances hovedbestyrelse. Det korte af det lange er, at han finder en masse pjat på finansloven, der sagtens kunne spares væk.

Tænk på dette, og tænk så på, at der mangler varmestuer til hjemløse.

Det er nok ikke det, LA vil ud i, men at der mangler varmestuer til hjemløse, mens man kan få støtte til parterapi og aftenskolekurser i juledekoration, burde få venstreorienteredes blod i kog. Det er en løbende skandale, og det er ikke fordi riget fattes penge, kan man se, men fordi velfærdsstaten i højere og højere grad er middelklassen, der giver til sig selv. For ingen vil med god social samvittighed kunne sige, at pengene er bedre brugt på de ting, Pedersen hiver frem, end nogle steder, hvor hjemløse kan komme ind og få varmen.

Smag dog på den sætning: Et sted, hvor hjemløse kan få varmen. Hvilket århundrede lever vi i? Hvorhenne i verden er vi?

Det økonomiske er noget andet - frimarkedsfundamentalismen har vist sit værd, og økonomisk effektiv regulering går hånd i hånd med accept af en stor statssektor.

Men hvor er det skidt. Hvis velfærdsstaten ikke tager sig af de svageste, så er den perverteret.

onsdag den 4. november 2009

...if nothing was done with the meat except to bury it...

...the things that were glorious had no glory and the sacrifices were like the stockyards at Chicago if nothing was done with the meat except to bury it...
Med andre ord: Løkke, Møller o.l. skylder de danske soldater en strategi, der går ud på andet end at ønske på et stjerneskud og putte flere soldater ned i kødhakkeren. Det går ikke godt, og det er derfor moralen falder - og ikke fordi visse officerer vover den afsindige påstand, at krigen er udsigtsløs. Jeg har heller ikke meget tilovers for det argument, at det er en frivillig styrke, og at ansvaret for soldaterne derfor er soldaternes eget og ingen andens: Det opfordrer kun til desertering, når politikerne ikke vil stå ved deres ansvar for missionen og trække stikket ud, når det er tid, men i stedet insisterer på at lade andre kæmpe til det sidste.

Nej, det er endnu hverken helikoptere i Saigon eller den Sjette Armé ved Stalingrad, men hvis ledelsen ikke kan lede, så vil ingen følge.

Dagens iagttagelse

DSB's togsæt er kun til indendørs brug.

tirsdag den 3. november 2009

Ugga bugga

Jeg har haft svært ved at tage politiske proklamationer om lov og orden alvorligt siden invasionen af Irak. Derfor har Polanski-affæren været en pudsig oplevelse. Både fordi folk i filmbranchen for alvor mener, at Polanski bør slippe, fordi han har lavet gode film - men også fordi det virker så småt i forhold til alt det møg, man har set gennem fingre med dette årti.

Stammementalitet er grunden til, at folk tager det ene og ikke det andet alvorligt. Det giver en stammelov: Inden for stammen gælder loven, udenfor er alt tilladt, og særligt mod andre stammer. Polanski er en af vor egne, derfor skal loven følges til punkt og prikke. Men krig og tortur mod brune muslimer er ok; de er jo den stamme, som hvide mennesker er i krig med. At lave love for krig virker helt forkert på os - ikke bare fordi krig er så tilfældigt, men fordi vi dybt nede stadig er stammefolk. En universel lov er os imod, inderst inde.

Kortere NATO-lande om valget i Afghanistan

Aaaaah fuck fuck fuck ok vi lader som ingenting og kører videre som før FLERE SOLDATER NU!



---

I tilbageblik var dette nok Tet-øjeblikket. Jeg tror ikke engang, at et flertal af danskerne støtter krigen nu, selv om vi jo stadig vil have hævn for Muhammedkrisen. Jeg vil være udmærket tilfreds med tilbagetog, når 70% af amerikanerne er imod krigen, men lige nu er den største forhindring faktisk den amerikanske og europæiske politiske elite, der er for stolt til at indrømme fadæsen. Det kan der så dø nogle mennesker på, inden de er overbevist.

lørdag den 31. oktober 2009

Dagens søgte parallel

At Wozniacki trak sig ud af kampen i andet sæt var en hån mod de kræfter, hun ofrede for første.

fredag den 30. oktober 2009

Dagens tanke

Pakistan er i borgerkrig.

lørdag den 24. oktober 2009

Theirs not to reason why

Vores aktive udenrigspolitik i Afghanistan skal aktiveres, ifølge Berlingske.
Hvis kursen i Afghanistan skal fastholdes, så er det nødvendigt, at NATO hurtigt finder en fælles strategi, som man kan blive enige om.
Gode idéer modtages gerne. Har Berlingske noget på sinde?
Obama må hurtigst muligt beslutte en ny strategi og få de øvrige NATO-lande med på den.
Aha. Obama skal beslutte for os. Hvilke beslutninger drejer det sig om?
Svære spørgsmål som kræver et hurtigt svar fra USA.
Jo, bevares. Med denne lillebror-holdning mener krigstilhængerne herhjemme ikke, at de behøver tage stilling til krigen, så længe der sendes rigeligt med danske soldater til Afghanistan. Er det en undskyldning for ikke at svare på de svære spørgsmål, fordi man ikke kan overskue situationen og hellere overlader beslutningerne til storebror?

Man har ingen svar.

Dagens dumme spørgsmål

Ingen sympati for voldsidioten, men...
Den voldssigtede Rabih Kamis, der har palæstinensisk baggrund, overfaldt som et lyn fra en klar himmel sin ni-årige datters matematiklærer Said Rafik under en skole-hjem-samtale på skolen, da den 47-årige lærer venligt og imødekommende rakte hånden frem for at hilse og sige velkommen til pigen.
...hvorfor nævne, at voldsmanden har palæstinensisk baggrund? Er det for at skabe kontrast til den fredelige lærer med det pæredanske navn "Said Rafik"?

fredag den 23. oktober 2009

Vi er alle østrigere

Den østrigske skole har en pointe i det nuværende aktie- og guldmarked. På denne måde:

1. Centralbankerne sænker renten til næsten ingenting. Det gør statsobligationer til en dårlig handel. Investorer ser sig om efter noget andet.
2. En mindre kursgevinst gør midlertidigt en klasse aktiver (boliger, aktier, råvarer) til den bedste handel.
3. Investorerne hælder næsten gratis penge (direkte fra eller via bankerne) ind i denne klasse aktiver, der ser ud til at give mere end obligationer.
4. Aktiverne stiger, hvilket tiltrækker endnu flere investorer og endnu flere næsten gratis penge.
5. Boble!

Det ville måske gøre nas, men en masse grundlæggende økonomiske forhold, der førte til finanskrisen, er ikke kommet i orden, fordi finanssektoren, pensionsselskaberne etc. nu ser ud til at have det nogenlunde. Hvis renten blev hævet fra 0,5% til 1,5%, ville det punktere aktieboblen på et øjeblik. Det ville være godt! Så kan man sænke den senere igen.

Og hvad sker der i Kina?

Irak

Alt for sent til festen, men jeg tolker postyret med Syrien som et solidt tegn på, at den irakiske ledelse er mere fokuseret indadtil end udadtil. At sætte forholdet til Syrien over styr i den grad, al-Maliki har gjort, ville man kun gøre, hvis man gik langt mere op i indenrigspolitiske farer end landets ve og vel. Ingen tror for alvor på, at det rent faktisk var Syriens ba'athister, der sprang bomberne i Baghdad - det er blot en gennemskuelig syndebuk for al-Maliki, der har gjort et mere sikkert Irak til sit varemærke. Derfor blev betonmurene også fjernet rundt om udenrigsministeriet, før de røg op igen. Politik, og måske selvbedrag.

Svært at sige, i hvor høj grad al-Malikis position (og liv) er truet. Lidt er den vel altid, men kun dem inden for murene kan sige hvor meget af truslen, der er virkelighed, og hvor meget, der er typisk lederparanoia. Det er nok at sige, at man ser sig mere over skuldrene end fremad. Derfor tror jeg heller ikke på, at der er nogen planer om at genåbne borgerkrigen; det er alt sammen ad hoc, inkl. de politiske spil på Team Shi'a. Det lover heller ikke så godt for fremtiden: Selv hvis al-Maliki knuser modstanden og bliver den nye Saddam Hussein, er han da sikkert blevet for paranoid til at styre landet ordentligt.

Undskyldninger er som

Det var ikke min tanke, at denne blog blev til en af dem, hvor skribenten hele tiden sagde undskyld, fordi han ikke skrev oftere.

Kun en dårlig undskyldning for at vise denne...

fredag den 16. oktober 2009

Alle ved det, sig det ikke til nogen

Det her minder mig om pixellering i japansk porno.


Altså...når selv gamle tante B gør grin med navneforbuddet.

Og mht. Guardians mundkurv: Internettet vandt også over Carter-Ruck.

torsdag den 15. oktober 2009

Himlen er faldet ned

Wow.
U.S. regulators should consider breaking up large financial institutions considered “too big to fail,” former Federal Reserve Chairman Alan Greenspan said.

Those banks have an implicit subsidy allowing them to borrow at lower cost because lenders believe the government will always step in to guarantee their obligations. That squeezes out competition and creates a danger to the financial system, Greenspan told the Council on Foreign Relations in New York.

“If they’re too big to fail, they’re too big,” Greenspan said today. “In 1911 we broke up Standard Oil -- so what happened? The individual parts became more valuable than the whole. Maybe that’s what we need to do.”
Nogen har vist dårlig samvittighed.

Det er selvindlysende, at et firma, der ved sin størrelse alene er så vigtigt for resten af samfundet, at det må og skal reddes, hvis det er ved at gå ned, er for stort. Problemet, som jeg har forstået det, er at bankerne skylder hinanden så mange penge, at en enkelt banks sammenbrud (Lehman) kan vælte resten. Man har på en måde at gøre med en stor bank.

Det er også et problem, at vores politikere ikke synes dette er selvindlysende. Jeg tror, det ville være overmåde populært at slå Danske i stykker, men i stedet smider man 27 mia. kr i nakken på dem, så de kan køre videre som før.

(via)

onsdag den 14. oktober 2009

tirsdag den 13. oktober 2009

What a lovely war

I forbindelse med Jægersagen: Er lidt betuttet over, hvordan folk efterlyser et forsvar, der står frem og fortæller sandheden. Den er som bekendt krigens første offer, og Danmark er i krig, og har været det i snart otte år. Og jo længere vi er i krig, jo stærkere bliver tendensen til, at man lægger låg på alt. Fordi krig er noget lort, og at sikre befolkningens støtte går ud på at gøre krigen spiselig. Og hvem gider spise lort?

Glennzilla har skrevet om dette igen og igen: En konstant krigstilstand underminerer sandheden.
A country that turns itself into a war-fighting state, a militarized empire, is choosing what kind of country it wants to be. And as long as that continues, everything else -- wild expansions of executive power, the explicit rejection of the rule of law for elites, a continuous erosion of civil liberties, ever-expanding secrecy justifications, supreme empowerment of a permanent national security class whose power transcends elections -- are all necessary and inevitable by-products.
At den danske forsvarsledelse bør tage ansvar i stedet for at tørre den af på underordnede: Det er en lidt anden sag, men i grunden bare en anden side af, at man overalt i højere og højere grad tænker på overfladen end substansen. At hytte sit eget skind frem for at tage ansvar for fejl vokser simpelthen ud af den tankegang, fordi den i forvejen sigter på at undgå skadelig omtale i medierne - eller med andre ord: Ansvaret. Det er egentlig præcis som med læger, der får besked på at holde kæft om dårligdomme på hospitaler.

Hemmelighedsskræmmeriet vokser ud af nødvendigheden af, at information skal kontrolleres i krig: Information om egne styrker og ens viden om fjendens. Men det tager over og ender i sådan noget:
Today's published Commons order papers contain a question to be answered by a minister later this week. The Guardian is prevented from identifying the MP who has asked the question, what the question is, which minister might answer it, or where the question is to be found.

The Guardian is also forbidden from telling its readers why the paper is prevented – for the first time in memory – from reporting parliament. Legal obstacles, which cannot be identified, involve proceedings, which cannot be mentioned, on behalf of a client who must remain secret. (...)

"Four rebel MPs asked questions giving the identity of 'Colonel B', granted anonymity by a judge on grounds of 'national security'.
National security. Den brugte de både med BAE og Binyam Mohamed. Den begynder at blive gammel, ligesom krigen.

Bliar

Jeg kunne godt tænke mig at skrive under på denne underskriftsindsamling. Jeg gør det nok, fordi politik er simpel og brutal tovtrækning, og at slutte op om det, der er at slutte op om, er den eneste måde at skabe lidt bevægelse og deraf bevidsthed i den politiske elite om, at en udnævnelse af Blair som EU's præsident er en ydmygelse for Retfærdigheden.

(Retfærdighed som begreb, derfor med stort - det var noget, man gjorde i Gamle Dage.)

Men der er det her:
Rather than move European integration forward, the former British Prime Minister set a series of so-called red lines during the Lisbon negotiations, with the intent of blocking any progress in social issues and tax harmonisation, as well as common defence and foreign policy.

Furthermore, it seems unthinkable that the first President of the European Council should be the former head of a government that kept its country out of two key elements of the construction of Europe: the Schengen area of free movement of people and the Euro zone.

At a time when one of the priorities of the European institutions is to reconnect with its citizens, we believe it is essential that the President of the European Council should be a person with whom a majority of citizens can identify, rather than one rejected by a majority. Therefore, we declare our total opposition to this nomination.
Et stærkere samarbejde i EU betyder pr. definition, at mindre og mindre overlades til de enkelte stater. Jeg ved ikke, om det er gået op for folkene på EuroTrib, men det er det modsatte af "et EU i bedre kontakt med sine borgere". Vi ser det ske for vores øjne med netop Lissabon-traktaten, der er blevet vedtaget hen over hovedet på folk, og hvor irerne som de eneste fik lov at stemme - og stemte nej, hvorefter de selvfølgelig skulle stemme igen, for at stemme rigtigt - denne gang med Irlands økonomiske sammenbrud som et meget effektivt skræmmemiddel.

De fik et ja. Den politiske elite får, hvad den vil have. Det er derfor helt i samme tråd, at en så diskrediteret politiker som Blair har en god chance for at blive EU's præsident, fordi det eneste, der betyder noget, er at have gode kontakter ved hoffet. Hvis man kunne gøre det til en kontrovers med et par underskrifter - hvorfor ikke?

Men i hvert fald er folk ligeglade med Irak. Sådan er det bare. Med mindre man rent faktisk har lidt et personligt tab, så er det jo noget, der foregår langt, langt væk, og ikke noget at tage så pissealvorligt.
A father’s grief and anger boiled over yesterday when he came face to face with the man he blames for his son’s death.

Tony Blair offered his hand to Peter Brierley during a reception following a service at St Paul’s to commemorate the dead of the Iraq war.

‘Don’t you dare,’ roared Mr Brierley. ‘You have my son’s blood on your hands.’

onsdag den 30. september 2009

Hit parade

EU: Georgien bad selv om krig

Georgien startede selv krigen mod Rusland, da landet angreb udbryderrepublikken Sydossetien i 2008, konkluderer rapport.
Nu, sandheden om krigen mellem Georgien og Rusland for lidt over et år siden har fået EU's officielle stempel, lad os gense nogle klassikere fra dengang...

Holger K:
»Ruslands aggression imod Georgien er dybt kritisabel. Intet kan retfærdiggøre den magtanvendelse, som vi har set fra det russiske militærs side,« siger SF’s forsvarsordfører Holger K. Nielsen, som mener, at EU hurtigt må give Georgien »et perspektiv på EU-medlemskab.«
Helle T:
"Vi ser nu et Rusland, der reagerer meget aggressivt i disse situationer. Rusland samler sig utroligt stærkt på baggrund af ydre fjendebilleder, og som har en meget lille tolerance over for, hvad de opfatter som russiske interesseområder. Desværre er der nu blevet sendt et signal til russerne om, at Europa taler lidt nølende, og selv om amerikanerne godt nok reagerer, kan de egentlig gøre, som de vil i deres egen baghave," siger Thorning.
Anders Fogh:
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fordømmer Ruslands angreb på den georgiske provins Sydossetien.

Selv om Anders Fogh Rasmussen siger, at det svært at »sætte sig ind i baggrunden« for konflikten i den prorussiske udbryderprovins, så kan det ikke retfærdiggøre Ruslands angreb, mener statsministeren.
Per Stig:
»Hvis Ukraine og Georgien var medlemmer af Nato, så ville de ikke blive angrebet. Den farlige periode er nu, fordi processen i Nato ikke er sat i gang. Det er derfor, der er sket det, der nu er sket i Georgien. Hvis de er med i Nato, så vil russerne ikke angribe dem militært«, siger han til politiken.dk.
Hvad er der stemning for: Drivende sarkasme eller eder og forbandelser? Hvad med: Vores politikere er dygtige til at være kraftidioter. Så er begge dele med.

mandag den 28. september 2009

Eskalering før vanære

Hvad angår general McChrystals slet skjulte forsøg på at presse Obama til at eskalere i Afghanistan: Jeg tror ikke, at det nødvendigvis er tegn på et egenrådigt militær i en mere og mere militariseret udenrigspolitik - et de facto militærkup af udenrigsaffærer - men at McChrystal nu har ansvaret for krigen, og derfor vil få æren for en sejr og skylden for et nederlag. Og ikke aner sine levende råd.

De militantes infiltrering af tidligere sikre områder, de stigende tabstal, den kolossalt korrupte stat, det katastrofale valg og den faldende opbakning hjemme peger i kun én retning. Hvis situationen skal vendes, så skal den vendes nu - og soldater er nu engang soldater, der tænker i rå magt, når situationen spidser til. Jeg tror derfor, at dette er mere en panikreaktion end rænkespil.

Situationen kunne nok midlertidigt stabiliseres ved en sådan troppeforøgelse, for så at falde fra hinanden senere, hvilket kræver en yderligere forøgelse, etc. Det kan købe tid, men tiden er betalt med blod, så uden en klar idé om, hvad man vil bruge tiden til, er det spild af menneskeliv.

Jeg er egentligt ikke imod en eskalering, så længe den bare ikke inkluderer mig. Jeg tænker: Enten vinder Vesten efter mange pinsler, og det er godt for Afghanistan (alt efter hvad man mener med "sejr"), eller også taber vi med et brag, hvilket vil kastrere den katastrofale militarisme, som vi er stået for siden 9/11. Uanset udfaldet er der mindre lidelse for nogen. Men et nederlag efter en halvhjertet indsats kunne give plads til, at høgene får overbevist andre om, at vi tabte, fordi vi ikke havde viljen til krig. De mest tossede vil insistere på denne fortolkning, selv om der stod en halv million NATO-soldater på afghansk jord, men den brede befolkning skal nok kunne lægge to og to sammen, bare regnestykket står klart frem.

Danmark har ikke patent på krise

Himlen falder ned, og Irland fører over Danmark: Med en fordobling af PPP-justeret BNP fra 1997 til 2007 er de trukket foran, og derfor er Danmark i krise.

Her er problemet: A public authority will soon be managing a portfolio of bad non-residential real-estate loans whose nominal value is about half of Ireland’s GDP.

Halvdelen!

Det viser min pointe fra en måned siden; at man ikke kan regne med de økonomier, der er blevet drevet af boligbobler og finansfiksfakserier. I hvilken grad det også gælder for Danmark - svært at sige. I forhold til andre. Sverige og Østrig har f.eks. banker med en masse dårlige lån til den tidligere østblok; Spanien og Irland er nærmest krakket; tyske landsbanker købte stort ind af amerikansk møg, og London sugede til sig af det hele som Europas finanscentrum. Hvordan Berlingskes skema ser ud om en fem år er ikke til at vide. Hvem ved, om aktiekurserne er bobleri, eller blot den første inflation af aktivers værdier? Hvad sker der egentligt i Kina?

Interessante tider.

torsdag den 24. september 2009

Selvstændig udenrigspolitik!

Tøbrud mellem Danmark og Rusland...
Danmarks linje har ellers været ganske skarp det seneste halvandet årti. Skiftende regeringer har stået på de små baltiske landes side i en række konflikter med den store russiske nabo. Under Anders Fogh Rasmussen har Danmark også bakket op om NATO-medlemskab til Ukraine og Georgien, kritiseret Ruslands rolle i Georgien-krigen og støttet USAs nu aflyste missilskjold i Polen og Tjekkiet.
og hvof?
Obama-regeringens indtog i det Hvide Hus har imidlertid rykket rundt på de storpolitiske hjørneflag. Beslutningen om at sløjfe de amerikanske missilskjoldsbaser i Østeuropa har således med et pennestrøg fjernet i hvert fald et af stridspunkterne med Rusland.

»Man ser en mere pragmatisk holdning i USA, og her følger Danmark sådan set den amerikanske bevægelse,« siger Hans Mouritzen.
Ja.
En artikel i Weekendavisen kaldte det Rebild-Refleksen. Det følger deraf, at når USA om et år får en demokratisk præsident, der drejer USA væk fra "the dark side, if you will," og tilbage mod civilisationens lys, at Europas højrefløj vil følge med.
Selv om Obama ser ud til at blande mørket og lyset sammen i harmonisk samhørighed.

onsdag den 23. september 2009

Symbiose

Fra Berlingske (via):
Dansk Folkeparti kræver den kriminelle lavalder nedsat til 12 år, og partiet er ifølge Politiken klar til at bringe kravet op ved dette års finanslovsforhandlinger.
De forløb, hvor DF kræver og som regel får noget kulturkamp gennemført i finanslovforhandlingerne, selv om kulturkampen ikke har en dyt med finansloven af gøre, illustrerer den bærende struktur i dansk politik: At DF prioriterer økonomien langt under muslimbaskeri, og at VK prioriterer muslimbaskeri langt under økonomien. Så længe begge får, hvad de vil have, er det win-win, fordi begge segmenter er mere eller mindre ligeglade med det, den anden fokuserer på. Derfor giver VK DF lov til at køre med kulturklatten, så længe de stemmer for finansloven i sidste ende. Nixonland.

Derfor er det også kun i konkurrencen med S-SF, at DF begynder at snakke om økonomien - men som regel mere ad hominem end andet, når nu der er et ømt punkt der.
"Hun har jo mindreværdskomplekser, det er da tydeligt," lyder Pia Kjærsgaards første reaktion på den tale, som Socialdemokraternes formand Helle Thorning senere i dag vil holde på Metals Kongres...

torsdag den 17. september 2009

Hold afstand

Jeg synes, at dette indlæg på A Fistful Of Euros forklarer meget godt, hvorfor Danmark mere end nogensinde bør holde sig ude af euroen og vente og se, hvad der sker. Det er (relativt) nemt nok at have en møntunion, når unionens økonomier er på vej op, men når der virkelig er forskel på landenes konjekturer, kommer strukturen under voldsom stress. Ingen grund til hastværk overhovedet.

Af hensyn til NATO's sammenhold

Det er måske lidt billigt at slå løs på Uffes forudsigeligt russofobiske prædken om missilforsvaret, som Obama-administrationen har droppet. At "forsvaret" ikke virker, at det aldrig har virket, at det har kostet kolossalt mange penge, at det ikke gjorde meget andet end at provokere Rusland, og at det ikke kunne have "forsvaret" Georgien mod konsekvenserne af sin angrebskrig sidste år alligevel, er givet. Men det, der bliver ved at forbavse mig, er hvor lidt, Afghanistan fylder hos Uffe.
Opgivelsen af missilskjoldet – og fornemmelsen af et svækket amerikansk engagement i Europa – vil for alvor sætte sammenholdet i EU og i den europæiske del af NATO på prøve.
Senere samme dag:
Italien vil hente sine soldater hjem fra Afghanistan så hurtigt som muligt. Det siger premierminister Silvio Berlusconi, som dog ikke vil tage et ensidigt skridt i spørgsmålet.

Berlusconi kom med udtalelsen i forbindelse med EU-topmødet i Bruxelles, efter at seks italienske soldater tidligere på dagen blev dræbt af en selvmordsbombe i den afghanske hovedstad, Kabul.
Altså: Truslen "for alvor" mod NATO's sammenhold er ikke, at alliancen rent faktisk falder fra hinanden på slagmarken, men at et missilforsvar, der ikke var andet end et svinedyrt symbol på "strategisk samarbejde", bliver trukket tilbage, før det overhovedet er blevet bygget. Denne tankegang trives, mens Rusland er ved at positionere sig som NATO's livslinie til Afghanistan.
Russia has authorized the United States to use its airspace for flights carrying troops and military supplies to Afghanistan. (...)

Moscow had previously limited U.S. shipments across its territory to non-military supplies carried by train. (...)

The two presidents also agreed to boost joint anti-terrorism and anti-crime measures, including cooperation in sharing financial intelligence in the fight against heroin trafficking.
Polens tossehøge er dog ikke i tvivl om betydningen:
- Det ville være meget skidt. Uden skjoldet vil vi de facto miste en strategisk alliance med Washington, siger en sikkerhedsrådgiver for den polske præsident, Lech Kaczynski, til Reuters.
Og ikke et ord om Iran, som skjoldet angiveligt var rettet mod. For Polen, de baltiske lande og den centraleuropæiske højrefløj drejer dette sig kun om Rusland. En heldig bivirkning ved krigen i Afghanistan er således, at den tvinger NATO til at holde sig på nogenlunde god fod med Rusland.

I øvrigt også en demonstration af, at Obama er at foretrække frem for McCain, selv om der er noget langt mellem snapsene.

torsdag den 10. september 2009

Hyklere

For at føje til - SF i dag:
Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne var fuldt ud bekendt med, at almindelige, retskafne danskere ville komme i klemme i retssystemet, da de sidste sommer lavede en stramning af våbenloven. (...)

- SF påpegede netop de problemer, som nu er blevet til virkelighed. Vi forholdt os til politiets høringssvar, hvor de sagde, at der overfor en gruppe skulle helt andre midler til. Dem, vi gerne ville ramme – dem som faktisk går med kniv – ville det ikke have effekt på, siger SFs retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt.
SF 26. marts:
Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, og SF's Villy Søvndal går nu sammen og skaber et utraditionelt flertal uden om regeringen, oplyser DR Nyheder.

De to partier vil sammen med Socialdemokraterne indføre minimumsstraf på et års fængsel for ulovlig våbenbesiddelse. Den nye lov skal skræmme banderne og være med til at stoppe skyderierne i gaderne.
Håber de er stolte af sig selv.

onsdag den 9. september 2009

Agent provocateur

Eric Martin skriver kort og klart om Pakistans syn på sagerne. Det er værd at forstå for de interesserede. Det, der kan ses som konstruktivt ved USA i Pakistan, er, at USA fremprovokerer en konflikt mellem centralmagten og de paramilitære landsbytosser i yderkanten - og det kunne der måske komme noget godt ud af, men først efter en masse blodsudgydelser. Irak kan man bruge som et eksempel: Al-Qaeda-i-Irak, bygget på al-Zarqawis lille netværk, blev en magtfaktor i Irak, fordi USA invaderede og trak jihadierne med sig i kølvandet. AQI blev så grundigt upopulære, fordi de opførte sig som de røvhuller, de er, og det er nok en vægtig grund til, at støtten til selvmordsbomber o.l. er faldet som en sten i regionen.

Bagsiden er så alle de mennesker, der er døde af borgerkrigen, langt ud over hvad al-Zarqawi kunne have formået selv - fordi enkelte radikale terrorister nu engang ikke er særligt farlige i forhold til det, stater og stammer kan udrette. Men da de døde mennesker næsten alle er brune muslimer, er det jo ikke Vestens problem...

Kommunister

Vand er vådt, paven er katolik, og kommunister lyver (via).
In February, local Chinese Labor Ministry officials came to "help" with massive layoffs at an electronics factory in Guangdong province, China. The owner of the factory felt nervous having government officials there, but kept his mouth shut. Who was he to complain that the officials were breaking the law by interfering with the firings, he added. They were the law! And they ordered him to offer his workers what seemed like a pretty good deal: Accept the layoff and receive the legal severance package, or "resign" and get an even larger upfront payment.

"I would estimate around 70 percent of workers took the resignation deal. This is happening all over Guangdong," the factory owner said. "I help the Department of Labor, and they'll help me later on down the line."

Such open-secret programs, writ large, help China manipulate its unemployment rate, because workers who "resign" don't count toward that number. The government estimates that roughly 20 million migrant factory workers have lost their jobs since the downturn started. But, with "resignations" included, the number is likely closer to 40 million or 50 million, according to estimates made by Yiping Huang, chief Asia economist for Citigroup. That is the same size as Germany's entire work force. China similarly distorts everything from its GDP to retail sales figures to production activity.
(ikke et ord om, at incentiver for kortsigtet bedre regnskaber havde noget at gøre med vestlige bankers bidrag til møgbunken...)

Jeg mener, at temperaturen på verdensøkonomien kan måles ret simpelt ved at se på eksportafhængige lande som Japan og Kina. Deres handelsbalance måler hvordan deres kunder har det. Det kan ikke simpelthen ikke stemme, at Kina klarer sig så meget bedre end Japan, når de begge er storafhængige af vestlige markeder - med mindre Kinas voldsomme statslångivning siden krisen slog til skulle have løftet den kinesiske økonomi med 10 procentpoint over den japanske! Not bloody likely. Så det har jeg haft gevaldigt svært ved at tro på.

Ikke desto mindre tog investorer Kina på ordet og pøsede billige penge i landet, som det efterfølgende satte i amerikanske statsobligationer, fordi der ikke rigtigt var andet at bruge pengene til. Karrusellen går rundt.

tirsdag den 1. september 2009

Noget om forargelse og forståelse

I en afkrog af Politiken i går:

4,6 milliarder tabt

BANKKRISE. Det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet har indtil videre tabt 4,6 milliarder kroner i år på nødlidende banker.

Men Brixtofte drak vin til mange tusinde kroner og Bondam fik betalt en cykeltur til Paris.

---

Ros til Berlingske, der bruger fire helsider i Business i dag på nedskrivningerne.

søndag den 30. august 2009

Klemt

Visse analytikere mener ifølge FT, at bankaktierne netop er steget så meget de sidste par måneder; ikke fordi de er profitable, men fordi mange spekulerede i, at aktierne havde længere at falde, og derfor solgte dem kort. Da dette ikke skete, har spekulanterne købt det solgte tilbage. Lidt af en såkaldt "short squeeze", med uholdbart høje aktiekurser som følge.

Det ville jo forklare lidt, hvis det er rigtigt.

lørdag den 29. august 2009

1, 2, 3, 4

1. En hær vil nødigt indrømme over for sig selv, at den tabte en krig, fordi den ikke var god nok til at slås - eller bare fordi krigen ikke kunne vindes.
2. Derfor vil en hær i nederlagets stund tendere til at tro, at det drejede sig om Dolchstoss-im-Rücken - at det i virkeligheden var politikerne eller folket, der svigtede hæren.
3. Hæren overbeviser sig selv.
4. Og vil for fremtiden derfor, som del af sin militære strategi, føre propaganda rettet mod folket og politikerne derhjemme.

Inspireret af dette.

Pyrrhussejr

Anne Knudsen, chefredaktør for Weekendavisen, skrev i sidste uge om valget i Afghanistan:
Selv om der ikke er udsigt til, at afghanerne har valgt en ukorrupt eller effektiv præsident, og selv om det ikke er troligt, at valgresultatet vil blive accepteret af alle parter, så er dette, det andet valg i Afghanistan, alligevel en sejr for demokratiet og et lysende håb for fremtiden.
Det er noget spøjst noget at skrive. Man skulle tro, hvis demokratiet højst kan producere en korrupt præsident, som store dele af landet tror har snydt sig til sejren, at det var et nederlag for demokratiet, og ikke en sejr. Det er lidt neokonservativ tankegang, Knudsen er ude i her; hvor fingre dyppet i lilla blæk er det yderste gode og alle ofre værd. Sådan ser man ikke på det mange steder i verden, hvor man går højere op i ikke at mangle et arbejde, bosted og elektricitet. Hvis demokratiet ikke kan skaffe disse ting, hvad er det så værd? Det er jo netop de ting, folk stemmer på at få.

Immervæk - valget i Afghanistan ser ud til at blive en rigtig omgang klyngeknep, som det hedder på amerikansk.
One week after Afghanistan's presidential election, with the winner still undeclared, increasing accusations of fraud and voter coercion threaten to undermine the validity of the results, deepen dangerous regional divisions and hamper the Obama administration's goals in this volatile country. (...)

All five leading candidates have filed complaints of ballot-box stuffing or destruction, intimidation and pressure on voters at polling stations, and ballots cast by phantom voters. One candidate, former anti-drug official Mirwais Yasini, personally delivered boxes full of shredded ballots to the foreign-led Election Complaints Commission. Yasini and five other candidates issued a joint statement this week saying the election was marred by "widespread fraud and intimidation" that threatened to "increase tension and violence in the country."
Og nedenunder et solidt lag af etniske stridigheder, der ikke er sådan at løse. Det var nemt nok for USA at gribe ind i Iraks Anbar: Lille, lokal strid, under radaren. Et præsidentvalg, hvor kandidaterne i høj grad ses som repræsentanter for henholdsvis pashtunere, tajikere og uzbekere, og hvad der ellers er: Knap så nemt. Og indgreb vil i sig selv delegimitisere demokratiet.

På bænken

Det seneste i irakisk politik - den store shi'a-alliance genoplivet med iransk hjælp, men (indtil videre) uden al-Maliki, og al-Hakims død, hvor kun insider-partiet IIP's kondolencer har været i pressen - viser i min optik, hvordan kernen af Vækkelsesrådene og Iraks Sønner, dvs. den tidligere oprørsbevægelse, er aldeles henvist til bænken, mens de andre spiller bold med hinanden inde på banen. Sunni-araberne er simpelthen ikke til stede, med mindre et par af dem sprænger noget i luften, eller truer med samme. De bliver anset for at være upålidelige, troløse, kriminelle og farlige, og er nærmest også nødt til at opføre sig som sådan for at blive hørt.

Det viser, hvor magten er, og det viser også - mener jeg - at man teoretisk kunne få et demokrati til at fungere inden for shi'a-blokkens rækker. Med Iran som samlingspunktet forhandles der bag tæpperne, og ikke på skrømt. Det kunne godt foregå i det åbne. Det ville nok kræve en noget anderledes politisk kultur. Men i hvert fald: Størstedelen af sunni-araberne er bare ikke med.

Da der var lokalvalg i februar, blev USA nødt til at gribe ind i Anbar-provinsen og fikse resultaterne til den lokale Vækkelseslistes fordel for at forhindre en mulig voldelig opstand. USA er i stand til mindre og mindre i Irak - ikke mindst fordi det er det, den irakiske regering ønsker.

torsdag den 27. august 2009

Efter

En god artikel i Berlingske om Londons deroute under recessionen fra for et par dage siden. Så vidt jeg forstår, lå London og New York i konkurrence om at blive verdens finanscentrum, og London vandt, i et typisk kapløb mod bunden. Artiklen beskriver meget godt Før & Efter - hvilket vil sige, at vi er på vej ud i Efter, og vi ikke rigtigt ved, hvordan det kommer til at se ud. Det betyder også, at alt det, der er sket økonomisk det sidste årti, ikke rigtigt gælder. Det er vækst, folk i arbejde, medianløn/købekraft, handelsbalance, alt det. Kan ikke regne med det.

tirsdag den 25. august 2009

Dagen Den Fes Ind

Fra 60 mia. i overskud til 86 mia. kr. i underskud på statsfinanserne. Nu må det sgu da være gået op for danskerne, at det her er alvorligt.

Der er ikke så meget at sige om løsningen end det, der allerede er sagt: Danmark kan køre med underskud i nogle år, men der er grænser, og vi bliver nødt til at spænde livremmen ind, hvis det ikke bliver bedre snart - og det gør det næppe: Historien viser, at det er meget svært at få en økonomi til at køre rundt, mens boligpriserne falder, og boligpriserne har vist aldrig haft så langt at falde. Jeg tror, bunden nås i midten af 2011, men økonomien drevet af privat gæld kan ikke genstartes.

Vi er dog ikke alene: Underskuddene på statsfinanserne verden over ligger gerne på eller over Danmarks niveau på 5% af BNP. USA's og Storbritanniens er mere end dobbelt så store. I mellemtiden kan vi være glade over, at verdensstatens underskud via de automatiske stabilisatorer har reddet verden fra en ny depression.

Et andet problem er, at grundlaget for Den Store Recession, som krisen vist er endt med at hedde, stadig er til stede: Kina låner penge til USA, bankerne har en masse møglån, mange går fra hus og hjem, renten er meget lav (og pengene ender i en aktieboble, holder jeg stadig på), og bedre regulering af finanssektoren lader vente på sig både i Europa og USA.

fredag den 21. august 2009

Nå ja

Det her, som Clinton også gjorde (men ikke holdt hemmeligt)?

Han brugte ikke lejesoldater.

torsdag den 20. august 2009

Og så begynder det

Mikkel Vedby Rasmussen (hvem ellers?) om Irak:
Men den danske sikkerhedsforsker, Mikkel Vedby Rasmussen, lektor på institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er ikke sikker på, at der bliver så mange sejre at fejre i den nærmeste fremtid. Ham mener, at de amerikanske styrker simpelthen har været for hurtige til at trække sig ud i forhold til, hvad de irakiske sikkerhedsstyrker selv kan kapere.
Det var det, irakerne ville! Det var ikke amerikanernes beslutning - aftalen blev tvunget igennem af al-Malikis regering, og under Bush-administrationen. Fanden i helvede.

Vedby fortsætter:
»Præsident Obama er meget bange for en sammenligning med den amerikanske tilbagetrækning fra Saigon under Vietnetmankrigen, og at det skal se ud som om amerikanerne forlader et land i kaos. Det har han ikke brug for. Han har brug for at vise, at han kan lave resultater, og det er svært nok i Afghanistan. Derfor har han jo hele tiden sagt, at de ikke vil trække sig tilbage, hvis sikkerhedssituationen gjorde det fuldstændigt umuligt.«
Så vidt jeg husker, så var det ikke den sydvietnamesiske regering, der bad amerikanerne om at fordufte fra Vietnam. Men evnen til at skrive brune menneskers beslutninger ud af verdenshistorien har vi hvide mennesker stadig!

Vi stinker til kræft

Med det sagt, så kunne man godt se at finde ud af at blive bedre til at helbrede kræft i Danmark. Og det er sikkert helt i tråd med danskernes generelle selvfedhed, at vi ikke mener, at vi har noget at lære af andre. Det tror jeg gerne på. Det er kun en skam, at "sundhedsreform" de sidste år kun er gået ud på en behandlingsgaranti på en måned for alt - også det, der sagtens kan vente. Hvis man skal smide penge i systemet, så kan man nok prioritere lidt mere effektivt.

onsdag den 19. august 2009

Hov

God blog.

Skyld & Skattestop

Jeg må sige, at teorien om, at skattestoppet skulle have bidraget til boligboblen, ikke er min favorit. Skattestoppet indebærer, at ejendomsskat og ejendomsværdiskat ikke må stige mere end meget lidt hvert år. Det skulle så have været medvirkende til, at boligpriserne gik så meget i vejret.

Men de offentlige boligvurderinger var i forvejen langt bagefter udviklingen på markedet - og er det stadig! Da boligboblen var på sit højeste, var de officielle vurderinger flere år gamle, og langt under markedsprisen. Nu er de langt over! Hvilket vil sige, at ejendomsbeskatning, der af denne grund som regel er konjekturforstærkende (mindre skat i opgangstider, mere i nedgangstider), lige nu sparer boligejerne for en masse skat på boligværdier, de rent faktisk ikke besidder.

Nej - de ansvarlige for boblen er:

1. Nils Bernstein, der var mere optaget af at holde kronens kurs end at sprænge bobler.

2. V, K, O, S, SF, R, der alle stemte for de afdragsfrie lån.

3. Vismændene, der ikke var vise nok til at forstå, at mere lempelige lånevilkår ville puste luft i en lånefinansieret boble.

Men finanskrisen er langt større end Danmark. Selv hvis der ikke havde været nogen boble i Danmark, ville vi stadig være i problemer, ligesom Sverige og Tyskland. Færre problemer, ja, men ikke mange færre problemer. Langt de fleste af bankernes tab stammer fra indkøb af dårlige amerikanske lån - og det ville de stadig have gjort, hvis der ikke havde været en boligboble i Danmark.
Worldwide losses tied to distressed loans and securitized assets may reach $4.1 trillion by the end of 2010 as the recession and credit crisis exact a higher toll on financial institutions, the International Monetary Fund said.

Banks will shoulder about 61 percent of the writedowns, with insurers, pension funds and other nonbanks assuming the rest, the Washington-based lender said in a report released today on the state of the global financial system. The fund forecast $2.7 trillion in losses from U.S.-originated loans and assets, compared with its estimates of $2.2 trillion in January and $1.4 trillion in October.
At tabene i så høj grad stammer fra USA er også en pæl gennem teorien om, at dette kun drejede sig om centralbankernes uansvarlige rentesætning. Selv om den var uansvarlig.

Ahh, durka durka burka

Ja, jeg har altid set Lene Espersen som en douchebag, der har været god til at komme i medierne med tomme, populistiske udmeldinger mod kriminelle og onde muslimer, men til gengæld er løbet fra ansvaret, når hendes faktiske administration (eller mangel på samme) af lov og orden har vist sig at være katastrofal for borgernes sikkerhed.

lørdag den 15. august 2009

Ny dansk musik

Åh baby

Det føles så godt...
A deal with Switzerland settling U.S. demands for the names of suspected tax dodgers from a Swiss bank has a lot of wealthy Americans with offshore accounts nervously running to their tax advisers — and the Internal Revenue Service.

"They are very frightened," said Richard Boggs, chief executive of Nationwide Tax Relief, a Los-Angeles-based tax firm that specializes in clients with tax debts exceeding $100,000. "You have the super rich who are not used to being pushed around and they are finding themselves in unfamiliar territory." (...)

Peter Zeidenberg, a litigation partner at the law firm DLA Piper in Washington, said he, too, is he seeing more people with undeclared assets seeking information about their legal options.

His advice: "I don't think you have much of a choice but to come forward. ... I think the landscape is permanently changed."
Og så en cigaret, og så lidt mere.

fredag den 14. august 2009

Notat

Da jeg går ind for at opretholde loven i alle tilfælde, støtter jeg politiaktionen i Brorsons Kirke. Af samme grund mener jeg også, at nøglepersonerne i regeringen burde smides i fængsel for invasionen af Irak.

At det første sker og det sidste ikke gør, er fordi danskernes holdning er, at vold og statsovergreb er i orden, så længe det kun går ud over brune muslimer.

mandag den 10. august 2009

Måske unfair

Men Hamid Karzais ledelsesstil minder mig om Obamas: Kompromissøgende og inklusivt i sådan en grad, at det lukker parasitterne indenfor, hvorfra de ødelægger værtskroppen. Karzai kan forsvares med, at han ikke har meget valg.

Meget god artikel, læs læs læs. Jeg har svært ved at vælge det bedste at citere, der er så meget, men hvad med:
I asked Karzai if he really believes, as so many Afghans do, that the British and Americans don’t want the Taliban defeated. “I don’t know,” he said. “But I wonder. After all, I am also an Afghan. So I have to believe in what the majority of the Afghan people believe in.” And that the British want the Taliban to take over Helmand and Kandahar? “The Taliban are already in Helmand,” he said with a knowing look.
---

Ah. USA tager fat i ondskabens rod!
USA vil dræbe Afghanistans narkobaroner

50 narkobaroner i Afghanistan er kommet på USAs liste over personer, der skal fanges eller dræbes i krigen mod Taleban
Det må inkludere en del ministre i regeringen.
Pentagon vil ikke kommentere eller bekræfte rapportens eksistens, men en talsmand udtaler:

»Det er vigtigt at pointere, at målet ikke er narkohandlere med terror-forbindelser, men derimod terrorister med narko-forbindelser«.
I så fald ikke de ministre i regeringen, der primært er narkohandlere med terror-forbindelser. Godt for dem!

---

Mere fortvivlelse om det sidste fra den stadigt mere fortvivlede Joshua Foust. At slå narkobaroner ihjel er nok det modsatte af at tage fat ved ondets rod, som er en næsten ikke-eksisterende afghansk stat, meget fattige bønder og udlandets efterspørgsel på opium. Er dette McChrystals hjertebarn?
As commander of the military's secretive Joint Special Operations Command for nearly five years starting in 2003, McChrystal masterminded a campaign to perfect the art of tracking down enemies, and then capturing or killing them.

søndag den 9. august 2009

Den tossede tredjedel

Det drejer sig ikke om, at USA grundlæggende er godt eller skidt - entydige holdninger hører kun autoritetsdyrkende borgerlige og autoritetshadende venstreorienterede til - men om, at totredjedele af amerikanere er søde og fornuftige mennesker, og at den sidste tredjedel er aldeles bindegal. Og at den tossede tredjedel har haft magten i verdens mægtigste land de sidste otte år.

Mange borgerlige har et abstrakt forhold til USA, hvorfor støtten til Bush's udenrigspolitik var et spørgsmål om at støtte USA i det hele taget, i stedet for at diskutere, om det konkret var en god idé at invadere Irak eller ej. Det svarer til EU-tilhængere, der hellere vil diskutere EU's betydning for trans-europæisk fred siden 2. Verdenskrig end fiskekvotefiaskoen, eller socialister, der hellere vil snakke marxistisk teori end kommunismens praksis, og nok egentlig mest af alt skælde ud på USA.

Dette.
They have always been with us, the people who believed in manifest destiny, who delighted in the slaughter of this land's original inhabitants, who cheered a nation into a civil war to support an economic system of slavery that didn't even benefit them. They are the people who bashed the unions and cheered on the anti-sedition laws, who joined the Pinkertons and the No Nothing Party, who beat up Catholic immigrants and occasionally torched the black part of town. They rode through the Southern pine forests at night, they banned non-European immigration, they burned John Rockefeller Jr. in effigy for proposing the Grand Tetons National Park.

These are the folks who drove Teddy Roosevelt out of the Republican Party and called his cousin Franklin a communist, shut their town's borders to the Okies and played the protectionist card right up til Pearl Harbor, when they suddenly had a new foreign enemy to hate. They are with us, the John Birchers, the anti-flouride and black helicopter nuts, the squirrly commie-hating hysterics who always loved the loyalty oath, the forced confession, the auto-de-fe. Those who await with baited breath the race war, the nuclear holocaust, the cultural jihad, the second coming, they make up much more of America then you would care to think.

Lidt liberalt

Så er det brokketid: Det er meget, meget svært at finde en lille lejelejlighed i København, og det har det været i mange år. En lavindkomstfyr som mig (forhåbentlig ikke meget længere) er flyttet fra fremleje til fremleje, bare for at finde et sted at bo. Det er ikke fedt at leve sådan.

Fordi:

1. Byfornyelserne, der slog mange små lejligheder sammen (boliger, der er lavet til lave indkomster, tiltrækker subsistensløse, som kommunerne selv skal betale for - det ville Kramer ikke - var incentivet, spekulerer jeg).

2. Huslejeregulering, der holder mange fra at udleje, fordi det ikke kan betale sig.

3. Bygningsregulering, eller den regel, at man ikke bygger i højden i København.

Alt sammen en sammensværgelse mod lavindkomstlejere, der enten må leve som fremlejenomader eller flytte til udkanten og have langt til arbejde. Og det er takket være regulering og statsindgreb. Mange socialdemokrater går endda rundt med den forestilling om, at huslejeregulering er et gode for de fattige, fordi de så skal betale mindre. Solidarisk!

Så venligst væk med det, indtil vi får nogle pragtfulde skyskrabere i hjertet af København.